Hvad er et PIM-system, og hvorfor har din virksomhed brug for det?
15. marts 2025For virksomheder, der administrerer store mængder produktdata på tværs af forskellige platforme, kan det være en udfordring at sikre ensartede, præcise og opdaterede oplysninger. For disse virksomheder, kan det være en god idé at investere i et PIM system, som kan hjælpe virksomheden med at centralisere, berige og distribuere produktinformation på tværs af salgskanaler. Ved hjælp af et PIM-system, kan virksomheden opnå en mere effektiv og strømlinet arbejdsgang.
Men hvad er et PIM-system egentlig, og hvorfor er det en afgørende investering for mange virksomheder? Læs videre for at lære mere om, hvad et PIM-system er, hvordan det fungerer, og hvilke fordele det kan give din virksomhed.
Hvad er et PIM-system?
Et PIM-system er en softwareløsning, der gør det muligt at administrere produktdata ét samlet sted. Det bruges primært af virksomheder, der håndterer mange produkter, ofte på tværs af forskellige platforme som e-handel, kataloger, markedspladser og ERP-systemer.
PIM-systemet fungerer med andre ord som en central hub for al produktinformation og gør det muligt at:
- Strukturere og berige produktdata (f.eks. beskrivelser, tekniske specifikationer, billeder og videoer).
- Sikre datakvalitet og ensartethed på tværs af kanaler.
- Automatisere distributionen af produktinformation til webshops, markedspladser (som Amazon og eBay), trykte kataloger og andre systemer.
Hvad indeholder et PIM-system?
Kort fortalt indeholder et typisk PIM-system de følgende funktioner:
- Databerigelse – Tilføjelse af beskrivelser, billeder, videoer og tekniske specifikationer.
- Kategorisering – Organisering af produkter i logiske grupper.
- Flersproget håndtering – Oversættelse og lokalisering af produktdata til forskellige markeder.
- Integration med andre systemer – Forbindelse til ERP, CMS, e-handelsplatforme og tredjeparts markedspladser.
- Workflows og godkendelsesprocesser – Sikring af korrekt datahåndtering gennem interne arbejdsprocesser.
Hvorfor har din virksomhed brug for et PIM-system?
Mange virksomheder starter med at håndtere produktdata manuelt i regneark, ERP-systemer eller CMS-løsninger. Men efterhånden som produktkataloget vokser, og virksomheden ekspanderer til nye markeder og salgskanaler, bliver denne metode ineffektiv.
Her er de vigtigste grunde til, at et PIM-system kan være afgørende for din virksomhed:
1. Centralisering af produktdata
Uden et PIM-system ligger produktdata ofte spredt på tværs af afdelinger og systemer, hvilket skaber forvirring og fejl. Med et PIM-system samles al information ét sted, hvilket sikrer ensartethed og lettere adgang for alle relevante medarbejdere.
2. Forbedret datakvalitet og nøjagtighed
Fejl i produktbeskrivelser, manglende information eller uensartede data på tværs af salgskanaler kan føre til dårlig kundeoplevelse og mistede salg. Et PIM-system hjælper med at sikre korrekte og fuldstændige produktdata.
3. Effektivisering af arbejdsprocesser
Med automatiserede workflows og godkendelsesprocesser reduceres manuelle opgaver og risikoen for fejl. Dette sparer tid og giver medarbejderne mulighed for at fokusere på værdiskabende aktiviteter.
4. Hurtigere time-to-market
Et PIM-system gør det nemmere at opdatere og lancere nye produkter, da produktdata hurtigt kan distribueres til alle relevante salgskanaler. Dette giver virksomheder en konkurrencefordel ved at reagere hurtigere på markedsbehov.
5. Bedre omnichannel-strategi
Hvis din virksomhed sælger på flere platforme (f.eks. egen webshop, fysiske butikker, markedspladser og sociale medier), er det afgørende, at produktdata er konsistente på tværs af alle kanaler. Et PIM-system sikrer denne ensartethed og gør det nemt at administrere produktinformation på tværs af medier.
Hvilke virksomheder har mest gavn af et PIM-system?
Det er ikke alle virksomheder, der bør have et PIM-system. For mindre virksomheder med et afgrænset produktkatalog, kan et PIM-system godt være for omfattende i forhold til, hvad virksomheden egentlig har behov for.
PIM-systemer er særligt værdifulde for virksomheder, der har et stort produktkatalog med mange varianter og specifikationer, og som sælger produkter på flere kanaler (webshop, fysiske butikker, markedspladser, kataloger osv.).
Mange af de virksomheder, der passer på ovenstående beskrivelse, har ofte også et behov for at håndtere produktdata på flere sprog – noget som et PIM-system selvfølgelig også understøtter.
Derudover PIM-systemer for virksomheder, der ønsker en mere effektiv proces til at opdatere og berige produktinformation, samt at sikre høj datakvalitet og ensartethed i deres produktkommunikation.
Hvordan vælger du det rette PIM-system?
Hvis din virksomhed har besluttet, at I skal have implementeret et PIM-system, er der nogle spørgsmål, du skal overveje:
- Kan systemet vokse med din virksomhed?
- Understøtter det integration med dine eksisterende systemer (ERP, CMS, e-handel, markedspladser)?
- Er systemet nemt at bruge for dine medarbejdere?
- Tilbyder leverandøren god support, og lever systemet op til sikkerhedsstandarder?
- Passer systemets pris til din virksomheds budget og behov?
Der findes mange forskellige PIM-systemer – også i forskellige prisklasser og med forskellige funktioner og kompleksitet, så det er en god idé at afsøge markedet og finde ud af, hvad der bedst matcher virksomhedens behov. Nogle af de mest populære PIM-systemer er Pimcore, inriver, Struct og flere andre. Det rette valg afhænger af din virksomheds behov og kompleksitet.